Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2025 for Grundejerforeningen Birkeparken
Der afholdes generalforsamling i grundejerforeningen:
Onsdag den 30. april 2025 kl. 19.00.
Sted: Fløng forsamlingshus, Fløng Byvej 12
Dagsorden for generalforsamlingen:
1. Valg af dirigent.
2. Høje Taastrup Fjernvarme orienterer om udrulning af fjernvarme hos os.
3. Formandens beretning
4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
5. Forslag fra medlemmerne.
6. Forslag fra bestyrelsen, herunder fremlæggelse af budget for det kommende år, samt fastsættelse af kontingent.
7. Valg af formand.
8. Valg af 2 medlemmer til bestyrelsen.
9. Valg af 1 suppleant til bestyrelsen.
10. Valg af 2 revisorer og 1 revisorsuppleant.
11. Eventuelt.
Formanden og ét bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen. Hvorfor vi allerede nu ved, at der skal findes nye personer til disse poster. Om øvrige indehavere af tillidsposter fortsætter, håber vi, men det vides endnu ikke.
Forslag til behandling på generalforsamlingen fremsendes til bestyrelsen på mail: bestyrelsen@grfbirkevang.dk. Forslag skal være bestyrelsen i hænde senest den 16. april.
Det reviderede regnskab og budget, samt indkomne forslag, kan ses på foreningens hjemmeside, www.grfbirkevang.dk den 22. april.
Bemærk, at opslag på hjemmesiden erstatter tidligere tiders husstandsomdeling.
Til mødet serveres kaffe og the.
Vedrørende fuldmagt m.m. se foreningens vedtægter på hjemmesiden.
Vel mødt, Med venlig hilsen
Bestyrelsen