Referat bestyrelsesmøde 13-02-2025
Bestyrelsesreferat Grundejerforeningen Birkeparken
Mødedato: 13. februar 2025
Fraværende
- Per Vincent
- Suppleant Vivi Justesen
Dagsorden
- Godkendelse af dagsorden
- Godkendelse af referat fra sidste møde
- Økonomisk status
- Status grønt udvalg
- Eventuelt
· Godkendelse af dagsorden
- Godkendt
· Økonomisk status
- Kassereren præsenterede den økonomiske status. Der er som sædvanlig fuldstændig overensstemmelse mellem forventede indtægter og udgifter. Kassereren forbereder regnskabsaflæggelsen i forbindelse med den forestående generalforsamling
· Fjernvarme
- Efter endnu et besøg af planlæggerne fra HTF står det klat, at de ikke vil medvikrke til at lægge rørene i krybekældrene. I dialog med den enkelte husejer, vil HTF søge den bedste adgang til husene via loftet.
- Årsagen til HTF´s beslutning er, at der ikke er de, iflg. arbejdsmiløloven, krævede adgang- og redningsveje.
- Ved samme møde med HTF blev det også præciseret, at stiområde ved Nørreled ikke vil blive benyttet til nedgravning af fjernvarmerør. Ideerne med eventuelt at finde fællesskab om reetablering af området efter afsluttet gravearbejde, er dermed heller ikke aktuelt.
- Der verserer en del historier og rygter om lige præcis dette forhold iblandt husejere i Fløng, som har fået eller skal have indlagt fjernvarme. Derfor har vi undersøgt alternativer til HTF for så vidt angår rørføring ind i huset og installation af fjernvarmeveksler. Resultatet heraf vil fremgå senest på den kommende generalforsamling.
· Status grønt udvalg
- Torben rapporterede kort om udvalgets aktuelle arbejde, som jo lige nu ligger stille. Vi skal være opmærksomme på at der kan blive behov for at tilføre nye kræfter til udvalget. Både Bodil og Hilde har udtrykt ønske om at stoppe. Vi opfordrer derfor til at I overvejer om I kan give en hånd med i udvalgets arbejde. Emnet vil blive taget op på den kommende generalforsamling.
- Bestyrelsen behandlede igen de meget ødelagte rendestene, og den ujævne og ødelagte flisebelægning langs Østerled. Bestyrelsen besluttede at indhente tilbud på en opgradering af stiområdet. Dette arbejde er aktuelt i gang. Resultatet fremlægges på generalforsamlingen.
- Som det sikkert vil være de fleste bekendt, har Høje Taastrup Kommune en rimelig fastlåst holdning til hvad vi har vedligeholdelses forpligtelsen over, og hvad de selv har vedligeholdelse af. Stisystemet er i den sammenhæng vores. Vi synes dog, at der findes gode grunde til at vi ikke alene skal have vedligeholdelses ansvar for adgangveje f.eks. til hundeskoven og til Fløngskoven. Derfor vil vi invitere kommunen til at deltage i en eventuel opgradering af stien.