Bestyrelsesmøde den 19. marts 2024
Tilstede:
Kell Michelsen
Torben Jensen
Helge Nedergaard
Rune Tangaa
Bent Rasmussen
Orientering.
På det seneneste bestyrelsesmøde orienterede Bent om den vellykkede rensning af kaloriferen som han og Hilde har fået foretaget. Bent oplyser, at regningen lød på 2872,50 kr. Hvilket ifølge Bent er en meget fin pris i forhold til den meget mærkbare forbedring der er i varmefordelingen i huset efter rensningen.
Grønt Udvalg.
Rødtjørnene mod Østerled er blevet klippet til. Det ser godt ud. Det grønne udvalg har spurgt vores gartner, om det er muligt at rette de meget skæve rødtjørne. Det fraråder vores gartner – som også den forrige gartner gjorde. Der vil formentlig ske store skader på træernes rødder, ved at forsøge at rette dem op.
Økonomi.
Vores regnskab er stadig fint og helt efter det planlagte. Vejfonden er nu på ca. 350.000 kr.
På det seneste bestyrelsesmøde efterlyste vi et prisoverslag på renovering af asfalten. Helge har indhentet nogle prisforslag hos Colas og Pankas. Alt i alt vil vi skulle regne med en omkostning i omegnen af 5-600.000 kr. Vores nuværende opsparing i vejfonden er ca. 50.000 kr. årligt.
Så i og med, at vi ikke skal til at renovere asfalt før etablering af fjernvarme er gennemført, ser det fornuft ud.
Næste møde afholdes den 16. april.