Referat, bestyrelsesmøde den 8. november 2022
1. Gensidig orientering.
2. Økonomi og regnskaber. Helge
3. Status på TV/IT. TDC etablerer de sidste meter kabel nu.
Vi mangler en proces for framelding af vores kollektive ordning.
4. Grønt udvalg, status Torben.
5. Jubilæumsfesten. Evaluering, herunder økonomien.
6. Drøftelse af- og handleplan for de aktuelle sager hos Byg- og Miljø.
7. Eventuelt
Gensidig orientering.
Der har været en uformel henvendelse omkring fjernvarme til formanden. Der vedlægges en lille beskrivelse af den fjernvarme der forventes at blive rullet ud i 2024. Kell sender Rune.
Lagt på hjemmesiden under ”Generel info”
Økonomi og regnskaber.
Foreningen har været igennem hvidvask kontrol hos Nets, for at vi kunne fortsætte PBS løsningen, og er blevet godkendt til at fortsætte som hidtil.
Vejfonden står til 264.600, og foreningskonto er på 178.545,84 kr.
Der kommer regninger for jubilæumsfest 22.200, og pleje af grønne områder 38.850 (begge under den budgetterede udgift).
Status på TV/IT.
TDC etablerer de sidste meter fiberkabel i disse måneder, og er begyndt at etablere forbindelser.
Foreningen mangler en proces for afmelding af vores kollektive ordning. Bestyrelsen kommer med et forslag til at håndtere udmelding af de enkelte husstande, da foreningen håndterer betalingen via kontingentet. Individuel udtrædelse af den kollektive ordning lægges op til beslutning på generalforsamlingen, da den bryder med den nuværende aftale med YouSee.
Vi skal have fat i TDC hvordan opsigelse skal foregå (beboeren, bestyrelsen, hvordan med frister, point, boks osv).
Bestyrelsen har haft rettet henvendelse til YouSee foreningsservice, og der er følgende afklaring:
- Alle opsigelser af den fælles YouSee løsning skal gå gennem grundejerforeningen
- Det vil i praksis sige, at de skal meddeles bestyrelsen, der så afmelder hos YouSee
- Opsigelsen skal ske senest den 10. i måneden, så bestyrelsen kan nå at opsige den til måneden efter.
- Bestyrelsen afmelder abonnementet og giver besked tilbage, om den bekræftede opsigelsesdato.
- Bestyrelsen modtager forudbetaling retur fra YouSee, og afregner hele det udlagte beløb.
- Kassereren retter fremtidig PBS betaling, så der ikke opkræves til YouSee via foreningen.
Grønt udvalg
Vi har afregnet med gartnere for i år, og har planlagt næste møde til 17. april 2023.
Nogle af de nyplantede birketræer har haft det hårdt fordi sommeren har været så tør, så det er ikke sikkert alle har klaret den.
Grønt udvalg overvejer hvordan området mod stamvejen kan forskønnes.
Jubilæumsfesten. Evaluering
Tak til festudvalget for et godt arrangement. Der har været mange gode tilbagemeldinger, og alt i alt har festen været en stor succes.
Jubilæet blev fejret med mad og drikke ad libitum, og Square dance med instruktør.
Over halvdelen af husstandene deltog, og arrangementet har et lille overskud på ca. 5.000 kr.
Drøftelse af- og handleplan for de aktuelle sager hos Byg- og Miljø
Der to emner under dette punkt: Småhus reglementet, og Solceller
Angående småhuse og skure
Vi har fået svar fra Høje-Tåstrup kommune, vedrørende småhuse og skure.
Foreningen har fået afslag på sit forslag, begrundet i brandsikkerheden. Bestyrelsen har fundet en del eksempler på andre Unic 119 bebyggelser med lignende tilbygninger.
Bestyrelsen prøver som det næste at kontakte borgerrådgiveren omkring sagen, for at finde ud af hvilke muligheder vi har.
Opfølgning:
Borgerrådgiveren kan ikke blande sig i sagen, da den vurderes at være behandlet efter gældende regler, og blander sig ikke i om sager er faldet ud til fordel eller ulempe for en af parterne, men om den er behandlet rigtigt.
Bestyrelsen har anmodet kommunen om at udskyde yderligere behandling af sagen til efter generalforsamlingen i 2023, da en eventuel prøvesag som kommunen foreslår, kan få indflydelse på alle øvrige UNIC 119 bebyggelser i Høje Taastrup kommune, såfremt der opstår præcedens.
Solceller
Kommunen er positiv, og har sendt nogle retningslinjer for hvordan det skal etableres.
Bestyrelsen laver en separate side på hjemmesiden med de retningslinjer vi har modtaget fra kommunen. Der kræves ikke en ændring af lokalplan, men bestyrelsen vil meget gerne høre fra medlemmer der indhenter tilbud på solceller. Der skal benyttes en autoriseret håndværker da det er installationsarbejde, og bestyrelsen regner også med at kommunen skal orienteres og godkende de første par installationer.
Eventuelt
Næste møde skulle have været 17. januar, men der fylder Margit 80
Så næste møde er den 24. januar