Bestyrelsesmøde tirsdag d. 13. september 2022
Afholdt hos Kell i nr. 5.
Tilstede: Kell, Flemming, Helge, Torben, Bent og Rune.
Dagsorden
Orientering
Økonomi
Status på TV / fibernet
Grønt udvalg
Jubilæumsfest, status
Møde med Høje Tåstrup kommune
Hjemmesiden, og status på mailservice
Eventuelt
Orientering
El-skabene forventes at blive færdige i næste uge (uge 38), ifølge samtale med entreprenøren.
Økonomi
Vejfonden lyder på 264.600 kr, som forventet, og foreningens kasse er på 210.288 kr.
Derudover er der indbetalt 1.500 til jubilæumsfest.
TV / fibernet
Der er ingen tidshorisont på hvornår der bliver åbnet for det udrullede fibernet. Når tilslutning bliver aktuelt, tager bestyrelsen stilling til hvordan tilmelding og framelding fra nuværende løsning håndteres.
Bestyrelsen tager kontakt til YouSee, for at aftale hvordan opkrævning for tv-pakke og boks håndteres når det bliver muligt at gå over til fibernet.
Grønt udvalg
Der var stor ros og tilfredshed i bestyrelsen med grønt udvalg, og det arbejde gartneren laver. Grønt udvalg holder møde næste gang 17. april. Udvalget har fået et nyt medlem, og alle er velkomne.
Er du interesseret i at høre mere eller være med, så kontakt bestyrelsen på bestyrelsen@grfbirkevang.dk.
Jubilæumsfest, status
Der var ved mødets afholdelse 30 tilmeldte, hvoraf 15 har betalt. Der er lagt en invitation i alles postkasser. Er din blevet væk, så kontakt kasseren (Helge i nr. 13) eller Torben i nr. 55.
Festen er den 28. oktober i Fløng Forsamlingshus, og tilmeldingsfrist er den 7. oktober.
Bestyrelsen afholder planlægningsmøde den 4. oktober.
Høje Tåstrup Kommune – lokalplaner
Dele af bestyrelsen har møde med Høje Tåstrup kommune, om de ønsker foreningen har fremlagt til ændring af lokalplanen. Det drejer sig om opsætning af solceller, og småhuse / udhuse. Sagerne behandles separat i to spor. Mere følger når der er nyt i sagerne.
Hjemmeside
Der er 21 abonnementer på mailvarsling, det er to mere end sidste bestyrelsesmøde.
Eventuelt
Vi har talt med fjernvarmeselskabet, og da bebyggelsen ligger sidst på linjen, kan vi først forvente at kunne blive tilsluttet fjernvarme engang i 2024. Vi varsles når det bliver aktuelt.