April 2022, nyt fra bestyrelsen om fibernet.
Til alle grundejere i Birkeparken.
I har efterhånden modtaget en del information og tilbud om fibernet fra forskellige udbydere.
I modtager denne information, fordi vi ønsker at informere om det vi ved om nedgravning af fibernet på nuværende tidspunkt. På den kommende generalforsamling vil vi tage dette op til eventuel mere information.
I januar måned modtog bestyrelsen en henvende fra firmaet One fiber / Global Connect. Firmaet leverer nedgravning og tilslutning af fiberkabler. TV signaler og – programmer leveres af udbydere, som samarbejder med One Fiber f.eks. Telenor. OneFiber ønskede at forsyne det nordlige Fløng med fibernet kabler. Forudsætningen viste sig at være, at der skulle være forhåndstilsagn om tilslutning til fibernettet fra 50% af husejerne i området før OneFiber ville grave kabler ned. Ideen var at vi (bestyrelsen eller andre) skulle “stemme dørklokker” i området for at nå op på de 50% forhåndstilsagn. Det tilbud valgte bestyrelsen at takke nej til.
I februar måned fik så en henvendelse fra DKTV, om at de stod for at gå i gang med nedgravning af fiberkabler i hele den nordlige del af Fløng. Efter en mildest talt rodet information fra DKTV blev det klart, at arbejdet er bestilt af TDC. Og hvad der er meget vigtigt, nedgravning af kablerne i veje og stikveje er helt uden nogen form for binding eller betaling for grundejerforeningerne, eller for de enkelte grundejere.
Bestyrelsen har vurderet, at af hensyn til at fremtidssikre vores forsyning med TV og internet, vil det være klogt at lade nedgravningen finde sted. Også selvom der aktuelt er grundejere, som ønsker at benytte sig af en tilkobling eller ej. Vi har derfor sagt god for at gravearbejdet kan på begyndes i samarbejde med os.
DER ER ALTSÅ INTET KRAV OM AT UDSKIFTE DEN NUVÆRENDE TV ORDNING MED EN FIBERORDNING.
Tilkobling til fibernettet vil kræve en individuel aftale mellem programudbyderen og den enkelte husstand. Aftalen om tilslutning fra kablet i fællesvej og ind til huset, aftales med TDC, som ejer nettet. Se i øvrigt det omdelte materiale fra henholdsvis TDC og NORLYS.
Vi kender pt. ikke det konkrete tilbud fra TDC, men i den husstandsomdelte flyer fra TDC og NORLYS kan du læse mere.
Bemærk, at TDC nedlægger fiber i alle veje og stikveje, mens NORLYS laver forbindelser, dér hvor der er et konkret ønske fra én eller flere husejere om at blive tilsluttet fibernettet.
En fiberforbindelse kan ikke kombineres med vores nuværende fælles tv tilslutning. Tilmelding til fibertilslutning vil derfor som udgangspunkt medføre, at de der ønsker fibertilslutning forlader vores kollektive aftale med YouSee. Vi har en forhånds tilkendegivelse fra YouSee, at selvom antallet af tilmeldte husstande til vores kollektive aftale vil blive reduceret, fastholder begge parter aftalen, på de gældende vilkår og priser.
Det giver en udfordring i forhold til lokalplanen, hvoraf fremgår, at foreningen skal levere TV signal til alle grundejere. Det skal derfor rettes til i løbet af den kommende tid.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen