Referat Bestyrelsesmøde den 6. november 2024

Grundejerforeningen Birkeparken


Status på økonomien.

Alt er tilfredsstillende. Vi talte om at lave et særskilt regnskab for YouSee. Vores største udgiftsposter vedrører netop YouSee. Vi blev enige om at vi på næste møde skal vurdere, om indtægter og udgifter vedrørende YouSee kan synliggøres tydeligere i grundejerforeningens samlede regnskab.

På næste møde skal desuden drøftes et eventuelt oplæg til ændring af vejfonden.  Med den aktuelle status, vil vejfonden formentlig ikke kunne dække de faktiske udgifter til fremtidige vedligeholdelser af vores veje, stien og cykelstien. Eventuel ændring i opsparingen i vejfonden skal vedtages på en generalforsamling.


Status på Grønt Udvalg.

Undersøgelsen af markedet for gartnerarbejdet er afsluttet.

Vi har fornyet kontrakten med gartnerfirmaet PO Anlæg og Vedligeholdelse, som igen viste sig at have den klart billigste pris.

Aftalen er i hovedsagen enslydende med den tidligere aftale. Dog indgår nu, at der brændes ukrudt på stien 6 gange årligt og at der fejes 2 gange årligt. Med det satser vi på at området kan tage sig bedre ud i hele sommerhalvåret.


Status på sagen om skure udenfor rammeværket.

Bestyrelsen har intet hørt fra Høje Taastrup Kommune. Og vi har ikke kendskab til at grundejere har fået en afgørelse på ansøgning om tilladelse til at bibeholde et skur.

Ansøgningsfristen udløb i august. Vi afventer kommunens tilbagemelding.


Status på fjernvarme.

Der er i princippet intet nyt om etablering af fjernvarme hos os i Birkeparken. Høje Taastrup Fjernvarme har endnu ikke planlagt gravearbejdet/udrulningen her.

For en god ordens skyld, skal vi gøre opmærksom på at hver enkelt grundejer selv skal være opmærksom på, og eventuelt benytte sig af det informations- og tilmeldingsmateriale, som er udsendt fra Høje Taastrup Fjernvarme.


Vi forventer at iværksætte en særlig information til alle grundejere når arbejdet begynder. Men den primære information om fjernvarme vil komme fra fjernvarmeselskabet.

Mere herom når vi nærmer os tiden for udrulning.


Status på møde i Fælles Forum for Grundejerforeninger den 4. november 2024.

Fra de grundejerforeninger i Fløng, som har fået installeret fjernvarme, lyder det:

  • – De installerede anlæg leverer både varme og varmt vand helt som de skal. Der er generelt tilfredshed.
  • – Gravearbejdet og reetablering af indkørsler og veje tager lang tid. Der har været en del gener for beboerne i den forbindelse. Selve gravearbejdet og entreprenørmaskiner har fyldt, så almindelig færdsel har være stærkt generet af det.
  • – Reetablering af grundejernes indkørsler har i nogle tilfælde givet anledning til klager over kvaliteten af det udførte arbejde.


Bestyrelsen Birkeparken vender tilbage til sagen, når vi er kommet tættere på. Vi videregiver relevant information i den takt vi modtager det.


De tidligere omtalte uenigheder mellem renovationsfirmaet og en række grundejere om placering, transport og tømning af affaldscontainere er nu fjernet. NB. I Birkeparken har vi ikke haft sådanne uenigheder.


Der er stadig ikke sket noget for at mindske støj fra motorvejen. Og der er ikke tilfredsstillende løsninger i udsigt. Gennem Landsbylauget tages fornyet kontakt til Høje Taastrup Kommune. Gerne gennem aktivering af lokalpolitikere. Der var forslag om at starte en debat om nedsættelse af hastigheden fra 60 til 50 km/t på alle veje. Det er lidt uforståeligt, at det eneste sted i Fløng, hvor hastigheden er højere end 50 km/t er Vesterled, Nørreled, Østerled og Sønderled.


Kommunen har fundet lidt penge i budgettet så der kan etableres mere grussti i Fløngskoven. Ligesom der bliver opsat flere bænke.