Referat fra bestyrelsesmøde torsdag den 27. januar 2022
Tilstede: Kell Michelsen, Rune Stærkjær, Flemming Vadskjær, Torben Jensen, Bent Rasmussen, Connie Nyeland Helge Nedergaard.
Mødet blev holdt hos Kell Michelsen. Referent Connie Nyeland
Dagsorden:
- Gensidig orientering
- Referat fra sidste møde
- Økonomi
- Status på TV/IT
- Affaldssortering
- Grønt udvalg
- Energi, fjernvarme, solceller
- Generalforsamling
- 50 års jubilæum i bebyggelsen
- Formidlingsaftaler
Eventuelt
- Gensidig orientering:
Bestyrelsen havde en gensidig orientering om ”løst og fast” - Referat fra sidste møde:
Bestyrelsen godkendte referatet fra sidste møde og Connie vil gerne prøve at tage referat. På grundejerforeningens hjemmeside lægger vi alle referater.
På hjemmesiden kan man nu tilmelde sig med navn og e-mailadresse. Man vil så fremover få en meddelelse i sin egen indbakke, når der er nyt på hjemmesiden, herunder nyt fra bestyrelsen.
Bestyrelsen har også taget højde for Privatlivspolitikken omkring behandling af personoplysninger i forhold til principper for god behandling af databehandlingsskik.(GDPR).
Alle husstande vil modtage information om dette i postkassen. Fremover vil informationer kun blive præsenteret på hjemmesiden. Hvorfor vi anbefaler, at man tilmelder sig den automatiske varsling af nyheder.
På hjemmesiden vil det også fremgå hvem der har de forskellige poster i bestyrelsen. - Økonomi:
Grundejerforeningens økonomi ser rigtig god ud, men nærmere om det på generalforsamlingen. Næste bestyrelsesmøde 10. marts 2022. - TV/IT platforme.
Bestyrelsen har haft kontakt til én af nabo grundejerforeningerne, som har så utilstrækkeligt Net forbindelse, at de er interesseret i at få fibernet.
På den baggrund har vi været i dialog med OneFiber, som ønsker at levere (nedgrave) fibernet til alle grundejere i foreningerne langs med Nørreled.
Et krav er dog, at der skal være forhåndstilmelding fra mindst halvdelen af alle husejere.
Fibernettet i sig selv er typisk gratis, men er bundet op på et krav om tilmelding abonnement hos IT leverandør, f.eks. Telenor i mindst 6 måneder. Et sådan abonnement er typisk dyrere end vi pt. Kan købe f.eks. gennem YouSee. Vi har valgt at takke nej til tilbudet fra OneFiber, eller andre udbydere, da vi vurderer at vores nuværende kabelnet lever op til vores krav. - Affaldssortering:
Affaldssortering og affaldscontainer fungerer tilsyneladende godt, der har umiddelbart ikke været spørgsmål til ordningen. - Grønt udvalg: Grønt udvalg har haft kontakt til kommunen vedrørende det birketræ der står ved busstoppestedet ved Nørreled. Kommunen har meddelt, at næste gang de kører med en lift vil de fjerne det uden beregning. Torben kontakter kommunen igen for at høre om nyt i sagen.
Stierne omkring os bliver brugt som ridestier, men det kan de ikke tåle og slet ikke i dårligt vejr, der bliver store spor efter hestene, det er til tros for at der er skilte med ridning forbudt. Kell kontakter kommunen.Vi henstiller til beboer samt gæster at de ikke kører ned af stikvejene ud over det grønne område og ud på omfartsvejen, men kører ned af Birkevang. - Energi, fjernvarme, solceller:
Med hensyn til fjernvarmen har vi tidligere fået oplyst, at nogle UNIC 119 huse i Glostrup har fravalgt fjernvarme, fordi de, ligesom os, har kalorifer anlæg til opvarmning. Vi vil undersøge nærmere hos denne grundejerforening. Der er imidlertid også UNIC 119 huse andre steder, som får leveret fjernvarme. Vi arbejder videre ud fra at få fakta frem, og vi tager selvfølgelig kontakt til HTC fjernvarme.
Solceller, varmepumper er også en mulighed for mere grøn energi. Energipriserne er stigende så det er vigtigt for os, at vi også her er med på ”vognen”. Også på dette felt arbejder vi på at give en god rådgivning til dem, som måtte ønske det. Men det skal tilføjes, at hvis vi skal gå videre med solcelle løsningen kræver det en ændring i lokalplanen. Der vil komme mere information om sagerne. Der vil blive lavet et oplæg til den kommende generalforsamling. - Generalforsamling:
Den kommende generalforsamling bliver afholdt
Onsdag den 20. april 2022 i Fløng forsamlingshus. - 50 års jubilæum.
De første der flyttede ind i her på Birkevang nr. 1 til nr. 83 var i efteråret 1972, så der kan fejres 50 års jubilæum i år. Det vil være dejligt hvis vi kan finde ud af at markerer det, vi arbejder på sagen.
Vi er jo også så heldige at der stadigvæk er nogle der bor her endnu, som var med fra starten. - Formidlingsaftaler,
er de spørgeskemaer ejendomsmæglerne sender til bestyrelsen ved hussalg. Kommende formidlingsaftaler udfærdiges af Kell og Helge, mens hele bestyrelsen typisk er vidende om nye formidlingsaftaler. Som bekendt har den seneste generalforsamling besluttet, at fraflyttede ejere ikke skal betale for denne service. - Eventuelt.
Vi talte om at det måske var en god ide, at lave en velkomst folder med praktiske oplysninger til de nye der flytter ind.