Affaldssortering udvalg status 22-09-2021
Status pr. 22. september 2021.
Udvalget har som en start forespurgt “Plan & Byg” i Høje Taastrup Kommune, om forhåndstilladelse til at
opsætte et helt konkret læskur til affaldscontainerne.
Placering udenfor rammeværket.
Det konkrete forslag til afskærmning er ret solidt, og måler ca. 2 meter i højden, og har plads til 3 containere i bredden.
På den forespørgsel har Plan & Byg henvist til BR18, (som indeholder de tidligere krav til småhusbyggeri).
Den forespurgte løsning blev anset for at falde ind under “småhusreglementet” og blev på den baggrund
afvist af Plan & Byg som en generel mulighed hos os.
Bestyrelsen/udvalget har kigget på den tinglyste deklaration af 1971. Heraf fremgår, dels at alle udvendige
hegn, samt hegn mellem naboer, skal beplantes med ligusterhæk.
Det fremgår ligeledes af deklarationen, at alle grønne fællesarealer skal fremstå som græsplæne, som skal
henligge uden hegn. Dette gælder også forhaverne, både de smalle ved grunde med indkørsel fra Syd, og de
bredere ved grunde med indkørsel fra Nord.
Det hedder endvidere, at disse fællesarealer må beplantes yderligere, men arealerne skal altid have karakter af let beplantet græsplæne.
På denne baggrund beslutter bestyrelsen, at den ikke vil anvise konkrete løsninger på opbevaring af
affaldscontainere. Men konkluderer, at containerne skal opbevares på den enkelte grundejers egen matrikel.
Det er således ikke tilladt at placere containere permanent på de fælles græsarealer. Ligesom hækkene i skel
ud til fællesvejene ikke helt eller delvist må fjernes, for at få plads til affaldscontainerne.